Generalforsamling_2018

SPONSORER:

LINKS

NYHEDER FRA FELTET.DK


Referat af generalforsamling

den 6. oktober 2018


Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Regnskabsaflæggelse og fastlæggelse af kontingent

4. Beretning fra stående udvalg

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

7. Valg af revisorer og en revisorsuppleant

8. Evt.


1. Valg af dirigent.


Thomas Tanggaard blev valgt til dirigent og referent.


2. Formandens beretning


Endnu et år er gået og det er igen blevet tid til en ny formands refleksioner.


Jeg fik stafetten overdraget på seneste general forsamling, helt præcist søndag den 8. oktober 2017, som var den første generalforsamling, efter vi i bestyrelsen havde valgt at flytte den til om efteråret. Dette gjorde vi for at der i fremtiden er bedre muligheder for at planlægge den kommende sæson.

I år har vi så valg at lægge generalforsamlingen, som en forfest til vores årlige klubfest, som vi overgår til senere og som helt sikkert nok skal blive en fantastisk aften.


Vi sidder jo igen i fornemme omgivelser stillet til rådighed af Finn Vammen, som gennem sæsonen har være meget generøs til at sponsere vores arrangementer med diverse lækkerier og lægge lokale til – Stor tak til Finn for det.


Da DDTri ønskede at afslutte sponsoraftalen efter i år bød Finn øjeblikkelig ind som ny sponsor og overtager dermed pladsen bagpå vores cykelbukser.

Cykeltøj har i det hele taget været et stort tema i 2018. Ikke fordi vi skulle have lavet nyt design, da aftalen egentlig inkluderer 2019 sæsonen. Men fordi samarbejdet med DDTri og Louis Geneau ikke kom i mål med at kunne levere vores midtvejs bestilling til både nye og gamle medlemmer. Dette resulterede efter lang tids tovtrækkeri desværre i, at vi så os nødsaget til at annullere det der skulle have været sidste års genopfyldningsordre og indlede jagten på en ny leverandør.

Dette gjorde vi for fremadrettet stadig at kunne levere cykeltøj af meget høj kvalitet til nogle rimelige priser til vores medlemmer. Valget er faldet på Castelli som forhandles af Virtu Cycling Gear og synes bestemt præsentation, første tøjprøvning og bestilling virker til at være en succes. Nu håber vi bare produktion og levering kommer til at køre på skinner.


Vinteren blev indledt med et klubarrangement, hvor vi havde inviteret Ole Madsen til at komme forbi Tronholmen og snakke om bikefit, tests, træningsplaner og cykelrejse. Et fint arrangement, hvor vi især blev belært om hvor meget komfort der ligger i de små deltaljer.


Den årlige nytårs Apel blev afholdt hos DDtri, hvor ca. 20 ACM’ere mødte op til at skyde sæsonen i gang med en lille briefing fra formand og bestyrelse, en god omgang morgenmad og slutteligt en hyggelig lille tur på rammeren. Tak til Hans Jørgen for rydde og lægge lagerhal til arrangementet.


D. 17/3 afholdte vi i samarbejde med DGI kaptajn kursus her i Assentoft. Her havde vi 3 klubmedlemmer på skolebænken, samt i praktisk øvelses orienteret træning. Her blev det demonstreret hvor svært det kan være at stå i spidsen for en flik lopper, der sjældent har samme opfattelse af hvad der skal ske.


Man kan ikke sige Assentoft Cykelmotion uden også at sige Harzen tur og 2018 var ingen undtagelse. En masse håbefulde cykeltosser drog derfor afsted mod et gammel kendingshotel i Braunlage. Konceptet er der efterhånden 100% styr på og alt omkring transport, indlogering og fællesindkøb var hjemmefra planlagt til UG kryds og bolle af klubben bedste rejsearrangør, som troligt både lægger hjem til planlægningsmøde og en masse energi i at få styr på alle detaljerne. Så stor tak til Heidi Thegen for igen at styre denne tur i mål med knivskarp præcision.


Facebook som tale og kommunikationsplatform har vundet støre og støre indpas i klubben. Vi har indset at det som frivillig bestyrelse ikke er muligt at holde hjemmesiden opdatere med alle nyheder og beskeder. Derfor blev vi hurtigt enige om at vores FB gruppe bliver kanalen hvor løbende informationer og events kommunikeres ud. Dette vil sige, at skulle der være nogen, der ikke er på Facebook, så gør lige jer selv en tjeneste - spørg’ jeres klubkammerater til træning om der er noget nyt i bør vide. Vi lukker selvfølgelig ikke vores hjemmeside, men den opdateres kun med de mere statiske informationer så som træningstider, kontingent og lignende.


I 2018 valgte vi at sponsere deltagelse i motionsløbet DK’s højeste og selvfølgelig vanen tro fjordløbet, som også blev gjort til årets klubmesterskab i linjeløb. (Vinderne kommer vi tilbage til, når vi har spist). Desværre ikke med helt så mange deltagende, som vi have håbet på, men dog alligevel to rigtig gode fælles arrangementer og vi har en klar ambition om at skal støtte deltagelse til flere løb i 2019. I det hele taget vil jeg opfordre alle i klubben til at kommunikere lidt mere aktivt, når man deltager i motionsløb rundt i det danske land. Det kunne måske trække en klubkammerat eller to mere ud af busken og husk - alt er sjovere i fælleskab.


Klubmesterskabet på ”Rekordforsøget” blev kørt med fin deltagelse og med stærkeste rytter som vinder. Efterfølgende lagde Jørgen Dalsgaard garage og grill til at vi kunne fortære en veltilberedt pølse. Tak til Finn Jakobsen, AB Catering for at sponsere.


Klubben bidrog også, som det næsten er blevet tradition, til et rigtig fint besøgt sparekassen cykelarrangement d. 6. september. Her fik vi guidet en masse cykelentusiaster sikkert rundt på 3 velforberedte ruter med start og slut hos sparekassen som er en af vores sponsorer.


Vi valgte igen fra bestyrelsen side at have meget fokus på C holdet. Derfor er der igen i 2018 blevet lagt en del energi i at facilitere, at der hver tirsdag og torsdag har stået en kaptajn til at styre C-gruppen sikker rundt i lokalområdet.


Det er ingen hemmelighed at vi i bestyrelen har diskuteret en del hvordan vi skaber større fælleskab og sammenhold på tværs af A,B og C holdene. Derfor valgte vi her sidst på sæsonen at slå træningstiderne samme for alle. Dette for at give bedre sammenhold og klubånd, samt bedre mulighed for at kunne krydse hold.


Lidt malurt i bærret har der desværre været i 2018. Vi har været tungt plaget af grimme styrt og uheld, som desværre også har medført at nogen af vores kære cykelkammerater ikke kommer på cyklen igen. Det er altid søgeligt når disse ting sker, men står desværre ikke til at ændre.

Jeg vil her gerne bruge lejligheden til igen at besørge den tragedie, der skete den 28. april, hvor vi mistede vores kære og altid hjælpsomme cykelkammerat Peter Worre Jensen til et hjertestop på vores cykeltur ”Djursland rundt”. Jeg vil gerne takke alle, der mødte op ugen derpå, til vores fælles mindearrangement afholdt her hos Finn på Tronholmen. Det vidner virkelig om stort sammenhold i klubben. Vi fik også arrangeret psykologisk debriefing, for os der var med på turen, hvilket jeg helt sikkert tror var en meget sund øvelse til at få hændelsen ordentlig bearbejdet.   


Slutteligt skylder jeg igen at give en stor tak til alle vores sponsorer, der giver os muligheden for at opretholde og drive vores fantastiske klub, samt tak til alle de mellemmer der gang på gang melder sig til at arrangere diverse fællesture. Det håber jeg virkeligt vil forsætte langt ud i fremtiden.   


Tak for ordet – go vind og forhåbentlig en masse god vintertræning.


Rune Bruhn Harding


3. Regnskabsaflæggelse og fastsættelse af kontingent

Finn Vammen aflagde regnskab for perioden.

Ingen kommentarer til regnskabet.

Kontingentet blev fastlagt til at fortsætte på sammen niveau som tidligere kr. 300 pr. medlem.


4. Beretning for stående udvalg

Rune Harding fremlagde at der er valgt ny tøjleverandør, da den nuværende leverandør DDTRI har lukket forretningen. Valget faldt på Virtu Cycling Gear, og udvalgte enheder fra deres Castelli-kollektion. Der er oprettet en hjemmeside, hvor vi kan bestille nyt tøj. Det er samme design som nuværende frem til og med næste år, hvor eksisterende sponsoraftaler gælder til. Dog er der udskiftet sponsor fra DDTRI til Kvist & Jensen.


Heidi berettede om Harzen-turen 2018 som en stor succes, og hun har allerede forudbestilt hotel til næste års udgave. Det bliver den 12. – 16. juni 2019. Følg med på Facebook for mere information løbende.


5. Behandling af indkomne forslag.

Der var ikke modtaget nogen forslag fra medlemmerne.


6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.

Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på valg blev genvalgt. Bestyrelsen består af:

Rune Harding, Heidi Thegen, Finn Vammen, Stig Jensen og Claus Bech Espensen.

Bestyrelsen konstituerer sig selv på næste bestyrelsesmøde


7. Valg af revisor og revisor suppleant

Bo Andreasen blev genvalgt som revisor.


8. Evt.

Der kom flere ideer til, hvordan vi bør udnytte af klubben, har en relativ stor kapital og ikke særlig mange faste udgifter.

Der kom forslag om, at støtte flere udvalgte cykelløb i løbet af sæsonen. Bestyrelsen opfordrer alle til at melde ind på Facebook og den vil vurdere og fastlægge, hvilke løb som klubben ønsker at støtte.

Der kom forslag om flere arrangementer som er relateret til cykling – f.eks. foredrag, som klubben så kan finansierer. Igen opfordrer bestyrelsen til at melde ideer ind på Facebook.

Opgradering af vores fælles værktøjskasse, som pt. står ved Kristian Als.

Større tilskud til tøj og en beholdning, så man løbende kan købe i sæsonen.

Når man træner udenfor normale træningstider, så skriv det på Facebook, så kan andre byde ind og deltage. Dette gælder også, når man ønsker at deltage i diverse løb og arrangementer. Dog skal træning ikke ligges så de ”generer” eller overlapper fællestræningen.


Referent / Thomas Tanggaard, renskrevet af Claus Espensen.