Mountainbikebane

Mountainbike-spor i Assentoft

 

MTB-sporet i Dybdalen – endelig aftale med Randers kommune og repræsentanter fra beboerne på Sanglærkevej og Skovsangervej

Assentoft Cykel Motion (ACM) har i sommeren 2015 lavet en skriftlig aftale med Randers kommune om at gøre sporet i Dybdalen til et officielt spor med opmærkningsskilte, samt lave sporforbedringer og en udvidelse på ca. 1 km. (i det efterfølgende kaldet ”det nye spor”)

 

Efter hele sporet blev færdigt den 26. december 2015, med en samlet længde på 3,5 km., er der indkommet en naboklage. Naboerne har mindet kommunen om en mundtlig aftale fra 2007 som naboerne mener, at det nye spor bryder.

 

Efter 5 måneder med en del møder og mails mellem ACM, naboer og kommunen er der indgået forlig, der betyder at det nye spor lukkes og at der kun benyttes det gamle spor inkl. de tilhørende sportilføjelser. Det fremtidige spor er hermed ca. 2,5 km. Se kort under denne tekst.

 

Den nye aftale pr. 24. maj 2016 er også lavet som en skriftlig aftale, således at det fremtidige spor nu ligger helt fast og ikke skal diskuteres igen.

 

Endvidere er der aftalt nogle sporforbedringer, der har til formål at få MTB trafik væk fra hovedstierne.

 

En anden del af den nye aftale er, at Randers kommune vil undersøge muligheder for at udvide sporet nær Dybdalen, samt andre steder i Assentoft, for at fordele belastningen og sliddet udover en større mængde af spor.

 

ACM indskærper, at medlemmerne og andre brugere respekterer den nye aftale og kun kører på det opmærkede spor! HOLD DIG FRA DET LUKKEDE SPOR OG DE UMARKEREDE GANGSTIER.

 

Arbejdsgang i nærmeste fremtid:

1. Sporet opmærkes iht. retningslinjer fra Naturstyrelsen (kommunen leverer skilte og pæle)

2. Infoskilt(e) med retningslinjer opstilles af kommunen

2. Det ”nye spor” lukkes permanent (Se kort)

3. Der laves nye spor, for at fjerne MTB trafik fra gangstierne.

4. Der hvor der ændres spor, slettes de gamle spor (du kører selvfølgelig ikke på det gamle spor)

 

Der er fra ACM's side brugt rigtig meget tid på den nye aftale. Du bryder dig muligvis ikke om løsningen, men vi håber du har så meget respekt for det enorme frivillige arbejde, der ligger bag, at du selvfølgelig overholder aftalen! Retningslinjer for brug af sporet vil fremgå af en kommunalt opsat infotavle på sporet. Du skal læse denne info, så du f.eks. ved, hvornår sporet må bruges. Der er nemlig tidsbegrænsning for brug af lys m.m.

 

På ACM's Facebook-side meldes spordage ud og vi håber du vil bakke op ved at deltage.

 

Har du spørgsmål vedr. sporet, så kontakt venligst ACM's bestyrelse direkte og start ikke en debat op på Facebook, TAK!

 

Denne information gives også til MTB Randers.

 

Med venlig hilsen

ACM's bestyrelse og Jesper Vang Nielsen

Spor pr. 24. maj 2016

Sporforbedringer ved Spejderhytten

Sporforbedringer ved nedkørsel til Volkmøllevej

NYHEDER FRA FELTET.DK