Amstel Gold Race 2012

SPONSORER:

NYHEDER FRA FELTET.DK

Amstel Gold Race 2012


Fredag den 13/4 var der afgang til Limburg provinsen i Holland for de fire deltagere fra Assentoft Cykelmotion, der havde valgt at deltage i motionsløbsudgaven af Amstel Goldrace 2012. Deltagere var Alex Madsen, Thomas (Spinning) Madsen, Henning Thegen og Henrik Thegen.

 

Motionsløbsudgaven af Amstel Goldrace køres dagen før den rigtige udgave, altså om lørdagen. Der er flere distancer, vi valgte den på 150 km, det tidelige tidspunkt på året taget i betragtning, her får man alle de sidste stigninger i løbet med.


Fredag kl. 3.45 ankom Alex og Thomas til min bopæl, straks blev jeg hed om ørene, på bilen var der monteret en cykel i camuflage, var det endnu en McLaren, som altid min. kører 45 km i timen. Jeg åndede lettet op da dagslyset afslørede, at der kun var tale om den aldrende Scott, der var blevet iført varmt tøj og regnbeskytelse til turen sydover. I Randers samlede vi Henning op og kørte mod Hamburg. Da Hamburg var passeret spiste vi morgenmad, og fortsatte mod Mastricht hvor der var booket hotelværelser. Fine værelser

dog med det minus at døren til toilettet var sparet væk. Nå en enkelt nat klarer man jo nok selv med denne underlige detalje.

 

Starten på løbet går fra byen Valkenburg, ca. 10 km. fra Mastricht, her skulle vi også hente chip og startnummer. Dette viste sig dog mere vanskeligt end vi regnede med. Næsten alt vedr. information foregår på hollandsk, og skiltning var der stort set ingenting af.


Med møje og besvær fandt vi frem til lokalet hvor der var udlevering af numre, og kunne køre mod Mastricht for at indtage en sen frokost.

I Mastricht mødte vi Ib og Lasse, to gamle bekendte, som også havde valgt at deltage i løbet.  Resten af fredagen gik med snak og indtagelse af aftensmad, som jo selvfølgelig bestod af pasta og endelig en øl at sove på.


Det er muligt at starte på løbet mellem kl. 7.00 og kl. 11.00, da vores hotel først serverede morgenmad fra kl. 8.00 kom vi først til start

kl. 9.30. Løbet som blev kørt første gang i 1966 starter i motionsudgaven i Valkenburg,  og ikke i Mastricht som i pro-tur udgaven. Det hele foregår i provinsen Limburg som også omfatter en del af Belgien. Bjarne Riis vandt løbet i 1997 som den enste dansker nogensinde.

 

Fælles for motionsudgaven og profernes udgave er at der er opløb på Cauberg i Valkenburg. På 150 km. ruten er der 13 kategoriserede

stigninger, de mest berygtede er nok Keutenberg, Fromberg, Kruisberg og Cauberg.


Selvom der er rullende startstidspunkt var der tæt trafik allerede fra starten, og vi oplevede at holde i kø flere gange på de første kilometer. Selvom et stort deltagerantal også giver en selv bedere mulighed for at deltage, så vil jeg sige at 12000 er alt for mange.

 

Vi valgte på forhånd at følges ad, dette var også nemt pga. de mange deltagere i løbet. Og kun på de udvalgte steder med fotografering

kørte Thomas i forvejen (selvfølgelig på den store klinge), som han havde bestemt sig for at anvende hele vejen. Området i Limburg er meget smukt, og viste sig i starten af løbet fra sin smukeste side. Senere blev det til regn og blæst. Hvis klubben skulle få nok af Harzen kunne Limburg området også være en mulighed. Da vi havde kørt ca. 110 km. gik vi i depot for at tanke væske, useriøse rytere blev dog set spise belgiske sukkervafler (smagte super godt). På depotet mistede vi Ib og Lasse og fortsatte 4 stk.


Bakkerne lå nu meget tæt og man kunne mærke at folk begyndte at blive trætte, dette kom bedst til udtryk da en rytter væltede lige foran os, simpelthen fordi han kørte for langsomt. Nu kom regnen og kulden og dette gjorde den sidste del af løbet til en udfordring og selv Thomas blev nød til at anvende den lille klinge da stigningsprocenten kom over 20. Ved målområdet i Valkenburg var der igen kø da vi skulle passere målstigningen Cauberg, dette betød at de sidste kræfter dårligt nok blev brugt.

 

Meget kolde begyndte vi at lede efter bilen i Valkenburg. Desværre gik ruten mod bilen gennem byen med de mange cyklister der ville passere Cauberg, vi nærmede os kuldechok. Da vi kom til parkeringspladsen var den omdannet til en mudderpøl, jeg skal ikke her gengive charfurens udtalelser, da dette er en offentlig tilgængelig side, men blot konstatere et det ikke faldt i god jord.


Tilbage i Mastricht fik vi et tiltrængt bad og noget at spise, herefter vendte vi snuden hjemover. Med et par stop undervejs var vi i Randers

ved 3.00 om søndagen.

 

Til sidst skal jeg blot konstatere at endnu en super tur med Assentoft Cykelmotion er tilendebragt, og at 12-14 timers spinning om

ugen i 5 mrd. er god træning til et løb som Amstel Goldrace.


Vh

Henrik


> Se billeder fra turen her (ACMs billedegalleri)