Flandern 2011

SPONSORER:

LINKS

NYHEDER FRA FELTET.DK

Flandern Rundt 2011


Flandern 2. april 2011


Der var nok nogen der tænkte, at de er sgu da ikke rigtig kloge. 150 km på landbrugsveje i belgien ... og så inden sæsonen overhovedet er skudt i gang.


Det var måske heller ikke klogt, og lad os bare indrømme det. Vi var ufattelig heldige. Vejret var helt fantastisk. Solrigt og 25 grader. Det var lige til korte rør og blege ben. Havde vejret vist sig fra den våde side... ja så var det nok ikke belvet helt det samme løb.


Fredag morgen den 1. april satte vi kurs mod Bruxelles. "Vi" var fra Team Lir: Thomas , Lasse, Henrik "Tømrer", Bjarne , Henrik og Søren ... og fra Assentoft: undertegnede og Campagnolo Henning.


Vi ankom til Bruxelles hen mod aften og da der herskede udbredt demokrati, blev det stemt for at tage ud og ødelægge benene i en fart. Vi indlogere og satte herefter kursen mod Geraadsbergen. Vi stilede bilerne ca. 10 km. Udenfor byen og cyklede det sidste stykke. Inde i byen skulle vi absolut køre race op af Muur-Kapelmuur ... den nærmest mytiske stigning op mod kapellet. Benene holdt og vi var enig om, at så var vi vist klar :-)


Lørdag morgen stod den så på motionsudgaven af eendagsklassikeren "Flandern Rundt", 147 km. Vi indtog en klassisk norgenbuffet på de kanter bestående af en hel del blødt brød og kager.... men absolut hverken rugbrød eller havregryn :-(


Vi satte os i bilerne og kørte mod startbyen Ninove.


For kendere er løbet indbegrebet af skarpe stigninger, hullede og ujævne veje og brosten..... masser af brosten. 12 stigninger ventede, bl.a. Kruisberg, Paterberg, Koppenberg og Eikenberg. Det var en "klasse-udfrodring". Flere bakker med stigningsprocenter på lidt over 20, nedkørsler på brosten, brostenspavéer mellem stigningerne, huller på langs af kørebanen "dødens rille" o.s.v. Det var absolut grund til at holde fokus på vejen og de vanvittigt mange deltager. Elleres ville det hurtigt kunne ende.


Vi aftalte at køre løbet individuelt. At holde sammen ville være umuligt. Vi blev da også spredt i smågrupper meget hurtigt.


På de små veje var der meget lidt plads og vi måtte skubbe lidt for, at komme forbi de grupper der havde startet tidligere. Op af de første stigninger var der nogle steder så megen trængsel at det gjorde det umuligt at cykle op. Det er nu lidt underligt, at når nogen ikke kan cykle mere, så er det bare at klikke ud .... midt på vejen:-(


Som løbet skred frem blev der mere plads og nu var det fysikken der begyndte at kunne mærkes. De mange brostenpavéer havde sat sig som smerter i nakke, skulder, håndled og ikke mindst i ryggen. Det var vel ventet, men ikke i den grad.


Alt i alt en fantastisk oplevelse. Vi havde ingen uheld, men desværre måtte Lasse udgå af løbet men et knækket geardrop og vente i 5 timer på transport tilbage til Ninove. Surt :-(


Tak til Team Lir for 3 gode dage og for, at vi måtte hægte os på.


8.4.2011 Alex