Harzen 2010

SPONSORER:

LINKS

NYHEDER FRA FELTET.DK

Harzen 2010


Deltagere: Søren B, Finn J, Thomas M, Thomas T, Henning, Christian J, Henrik, Jens & HC


Torsdag d. 3. juni var der afgang til vort sædvanlige Hotel Panoramic, Hohegeiss. Første to biler var fremme ved 14:30 tiden, og den sidste vogn (2 x Thomas) dukkede op 19:15. Henrik, Finn, Henning og HC nappede lige en lille rundtur over Zorge gennem Wieda, et smut op på gribbebjerget, så mod Braunlage til Sorge og hjem ad en vej, hvor vi kunne se en gammel nedlagt grænseovergang, jow-jow vi fandt en helt ny vej op til Hohegeiss.


Gensynsglæden var igen stor fra vor madmors side, da vi 9 troppede op til aftensmad. Alle blev mætte af den herlige mad de serverer. Bordet til de to næste dage blev naturligvis reserveret med det samme.


Fredag morgenmad kl. 8, og cyklerne var klar inden 10. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og aftalerne/turene var planlagt. Desværre holdt Christian ikke så længe, som vi havde planlagt, men det kunne vi også planlægge os ud af. Vi andre 8 lagde hårdt ud med asfaltvejen op til byens højeste punkt = den lokale lifts toppunkt. Nok den værste opstigning vi har fundet indtil videre i Harzen. Nå men ingen grund til at hvile på laurbærrene, videre til Bad Lauterberg, hvor Harzens stejleste gade er, op og ned ad den, og så hen til den lokale konditor for at nyde en kage og en kop kaffe. Bagefter kunne vi lige nuppe turen op ad Siebertal til St. Andreasberg, og den lange modbydelige tur uden om byen. Her mødte vi Christian, der fik følgeskab af Jens hjem. Jens var desværre ikke helt frisk den dag, og trængte at få pulsen lidt ned.


For ikke lige at tage den direkte vej hjem kørte vi over Weida hjem. Gribbebjerget skulle bestiges igen. Desværre fik Finn lidt problemer med fordækket, og Jens måtte afbryde sin eftermiddagssøvn, starte bilen for at få Finn hjem, han foretrak Touran’en frem for et nyt forhjul. Forståeligt nok for turen fra Zorge og op til Hohegeiss var ved at tage pippet fra bl.a. Søren, der måtte ud i vejsiden for at samle kræfter. Finn måtte dog finde sig i lidt kærlig mobning efter at han ”scratchede” opturen fra Zorge. Alle var tørstige og trætte, da alle mand endelig var samlet på værelse 445 til cola, øl og snold.


Om aftenen fik alle husets specialitet, kalvekød med blåbær/grøn peber sauce, hertil weissbeer.


Farsdag, solskinsdag, lørdag d. 5. afgang 9:30. Over Braunlage og denne gang opstigning til St. Andreasberg fra Oderhaus, en 5 km. lang sej opstigning, hvor fårene virkelig bliver skilt fra bukkene. Nu da vi alligevel var kommet til St. Andresberg, kunne vi jo ligeså godt nuppe den super stejle gade, der er et must for enhver cykelrytter. Herefter over Sonnenberg via Braunlage til Elend, og så kunne vi jo lige så godt smutte op til Schierke for at se, om vejen op til Brocken er blevet bedre. Det var den, men efter et par km. blev den værre, og kun Thomas M, HC og Søren havde mod til at fortsætte, vejen var vel elendig 1½ km, og så var den bare meget ujævn, som den altid har været. Toppen blev nået, herefter hurtigt ned igen, da de andre var kørt til Werningerode. Dejlig frokost i Werningerode varme ciabatta i solskinnet på det smukke rådhustorv.


Herefter sendte vi Jens og Søren den korteste vej hjem, mens vi andre vist valgte en der var lige så kort over Elbigenrode til Elend (her mødte vi Christian), så videre til Sorge og op ad den slidte Østtyske vej til Hohegiess.


Efter et par øl og et bad, op til madmor for at få stillet sulten, som vi plejer.


Søndag tidligt op, morgenmad, taskerne ned i bilerne, og afgang til dagens korte tur, en smut over Braunlage videre til Torfhaus, ned ad den fine vej til Altenau, og herfra op ad den smukke smalle vej op til Torfhaus igen. Herfra samme vej hjem over Altenau. Hjemme ved 12 tiden, et fællesbad på hotellet. Så gik vi op i restauranten og fik en gang fritter og en Jägerpølse.


Hjem til Danmark efter en smuk solbeskinnet cykelferie, der bør gøres om mindst en gang om året.


Min computer viste 375 kørte km og godt 7000 højdemeter. En punktering, og lidt vrøvl med Finns fordæk, det var vist alt det mekaniske bøvl vi kunne samle, og alle dage havde vi høj solskin og ingen vind, det kan simpelthen ikke blive bedre.


Bakkespurterne gik alle til Madsen med TT og Henrik på de efterfølgende pladser.


Endelig skulle jeg hilse fra Christian og sige at man sagtens kan have en superferie uden at stille op i topform. Vi har meget andet fællesskab og kammeratskab end bare cyklingen, og området kan nydes uanset hastigheden. Harzen er et smukt sted, og der er plads til mange flere end ni.


Tak til alle for en dejlig tur.


> Se billeder fra turen her (ACMs billedegalleri)