SPONSORER:
NYHEDER FRA FELTET.DK
Harzen tour 2016
Prolog:
Står under bruseren, på et lille hotelværelse i København. Klokken er ca. 6:30 mandag morgen (der er kun 3 dage til at jeg skal til Harzen). Er lige kommet hjem fra 4 dage på cykel i Nice, hvor jeg havde tilbagelagt ca. 300 km og 5.000 hm i de skønneste omgivelser – mættet af gode oplevelser, som havde sat sine minder i mine ben. Jeg tænkte, hvordan skulle jeg dog kunne finde ressourcer og glæde til at komme til Harzen. Hvordan kunne den tur overhovedet leve op til Frankrigs berømte stigninger, formidable landskab og ikke mindst gode mad og vin. Det føltes sku’ lidt op-ad-bakke.
Torsdag:
Kl. 6:00 tropper Keld og jeg op udenfor Stigs hus. Så går turen ellers til direkte til Harzen. Vi er lidt trætte – men efter et par timer stiger humøret, vejret er godt, og vi ser frem til at mødes med de andre og får snakket os godt varme om hvor gode ben vi har osv.
Ankomst til Braunlage Kl. 12 – check-in på Hotel-Pension Killian – ren 70’er stil. Men gode store værelser og som det siden viser sig, en rigtig god forplejning og ikke mindst fleksibilitet mht. check-ud (her kan vi godt bo igen).
Så er vi ved at være klar til eftermiddagens korte tur. Og så det selvfølgelig at regne - lidt øv. Men på med regnfrakken - vi må bare ud at cykle. Desværre sker der så lige præcis det som ikke måtte ske. Jørgen Dalsgaard er uheldig, vælter – og viser det sig senere, brækker skulderen. Christian viser sig som en god kammerat, og tager sig af Jørgen resten af dagen. Vi andre cykler videre ca. 60 km og 1.100 hm. Vi rammer bl.a. Hohegeiss, og så slutter selvfølgelig dagens tur af med den modbydelige Wurmberg stigning. Nu er solen kommet tilbage, og det holder resten af turen. Niels er først oppe. Og det er han stort set resten af turen - de må ha’ noget slemt pulver derude i Hammel.
Afterparty starter på hotellets terrasse med lokale øl i rigelige mængder. Der skal jo drikkes mod til, før vi orker at tage trapperne op på 1. sal – og sådan blev det så hver dag.
Om aftenen spiste vi på den lokale svinekøds-restaurant. Wienschnitzel und dass gansen sweinerei. Aftenen slutter som alle de kommende aftener på familien Thegens værelse (hvilket var dobbelt så stort vi andres værelser!). Her udkæmpedes dagens sidste bedrift, som bestod i at udrydde al øl, sodavand og slik. Naturligvis kun med det formål at genoprette kaloriebalancen.
Fredag:
Om morgenen møder vi op til et meget velassorteret morgenbord, som kan tilfredsstille enhver cykelrytter; uanset alder, køn, størrelse, gode ben eller ej.
Der er lagt op til en spændende tur, hvor vi skal have mange km. Og hm. I benene. Heidi og Christian har forberedt sig godt – og begge kodet turen ind i deres Garmin computere. Vi er lige et smut oppe på Ravensberg, hvor man skulle tro at tjeneren skulle ned og op igen af bjerget for at skaffe os de livsnødvendige colaer. Herefter guidede Christian os videre sydpå. Efter noget tid blev der lidt diskussion mellem Christian og Heidi om vi nu var på rette vej. Vi var nogle som forsøgte at dække over Christians manglende stifinderevner, men Heidi var ikke sådan at løbe om hjørner med. Christian fik lige besked! Så tog jeg over på min nye Garmin – og så kom vi på rette spor mod Bad Lauterberg. Her førte Lars Henning os ind gennem byen, hvor jeg glædende mig til at komme på konditori – men det som mødte os var den berygtede bakke Climb Weinberg med en stigningsprocent op til 23,8%. Det var hård – men næsten mere ubehagelig at køre nedad igen. Herefter rullede vi direkte til konditoriet – mums! Efter pausen delte vi os op, nogen havde åbenbart ikke fået nok. Vi andre endte på ca. 135 km og 1.900 hm.
Eftermiddagen på terrassen med øl og vand og så i byen at spise. Nogle af os fandt et godt pizzeria, med god vin.
Lørdag:
Efter den sædvanlige morgenseance. Gik dagens tur mod Brocken. Der var stor spredning på turen op ad Brocken – men alle kom op på anstændig vis – også Jens!
Efter de nødvendige fotosessions, så gik det nedad, og for nogen med fuld fart på. Herefter videre nedad mod frokost i Wernigerode. Det tog sin tid med frokosten – men der var da lidt underholdning i form af et bryllup.
Så gik turen ellers videre nordpå og hjem til Braunlage. Vi endte på ca. 120 km og 1.900 hm.
Om aftenen gik vi alle på pizzeriaet. Her havde vi lagt en god plan. Forret: Pizza, Hovedret; Spaghetti Carbonade og hertil 1 liter vin. Så var vi klar til at gå i seng.
Søndag:
Inden vi vendte skuden mod Danmark, så skulle vi da lige have en lille tur at slutte af på. Lars Henning havde planlagt en god lille tur med et par heftige stigninger. Vi kørte mod Sct. Andreas Berg, hvor vi kæmpende med 15-18% stigningen inde i byen. Herefter gik turen hjemad via en lille vej på ca. 10 km som bare blev hårdere og hårdere – men til ære for Heidi sluttede vi lige af med planken (mindst 10 min. Såvidt jeg husker). Det blev til ca. 50 km og 900 hm den dag.
Så var det ellers bare hjem til hotellet, i bad og så i bilen hjem. Hjemad kunne vi så mindes en rigtig fed tur, med gode cykelkammerater, og ikke mindst de ca. 360 km og ca. 6.000 hm vi havde tilbagelagt på de 4 dage.
Jeg havde mine betænkeligheder med turen efter mine oplevelser i Frankrig. Men jeg må sige at jeg blev positivt overrasket. Harzen har et bedre og mere varieret terræn. Men ikke mindst kammeratskabet på turen gjorde den helt store forskel for mig.
Jeg ser frem til turen næste år. Lad os få det booket hurtigst muligt så vi kan blive endnu flere deltagere.