Generalforsamling_2016

SPONSORER:

NYHEDER FRA FELTET.DK

Referat fra generalforsamling

i Assentoft Cykelmotion


Afholdt søndag den 15. marts 2016 kl. 13.00



Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent

2. Formandens beretning

3. Regnskabsaflæggelse og fastlæggelse af kontingent

4. Beretning fra stående udvalg

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter

7. Valg af formand

8. Valg af revisorer og en revisorsuppleant

9. Evt.


Ad 1.

Dirigent: Thomas Tanggaard

Referent: Per


Ad 2. Formandens beretning 2015

Et døgn i Danmark, mesteren og et “sødt” opstød


I mine foregående beretninger har ofte startet med at snakke vejret, det er jo altid et godt emne. Men i år skal det være anderledes. Overskriften på beretningen er: Et døgn i Danmark, mesteren og et “sødt” opstød.


En beretning er jo en gennemgang af de ting der er sket i klubben det foregående år. Vi startede jo ud med foredrag med med Palle Nielsen, som fortalte om sine strabadser med at køre Race across america. Det var vel en udstilling i selvpineri, men en historie om en målrettet mand - der næsten nåede i mål...


Palle Nielsens foredrag brugte vi som en optakt til Race24 - den måske største begivenhed i ACM i 2015. Henrik fra Thortrans henvendte sig til os med ønsket om at vi kunne stille et stort hold til Race24 på Ring Djursland. En stor tak til Henrik for sponsorat af deltagelse for alle ACM’ere i løbet. 30 mand stillede op til start, fordelt på tre 3-mandshold og tre 6-mandshold.


Ser vi bort fra vejret blev løbet blev en stor succes, både sportslig og socialt. I GP2 fik vil vi to 3 mandshold på 1. og 3. pladsen. ACM stillede med det eneste rene pigehold, som vandt i deres klasse. Derudover kom et af 6 mands holdene på en 3. plads i deres gruppe. Når man er kommet lidt på afstand, synes jeg det var en god oplevelse, selvom vejret virkelig var dårlig på et tidspunkt. Fedt at så mange bakkede op.


2015 blev også året hvor ACM fik sin første Danmarksmester, da Henrik Jensen vandt danmarksmesterskabet i H60 på næsten hjemmebane. På sidste omgang, ca 4 km før mål, rykkede Henrik i bunden af Albæk bakken, hvor han slog et hul til forfølgerne, som han var i stand til at holde hele vejen til målstregen. Stort tillykke til Henrik.


I ACM har vi jo en stolt tradition for en Harzen i foråret, selvom opbakningen har været svingende over årene. I 2015 var vi 7 mand afsted, ikke prangende antal sammenlignet med andre klubber, men vi havde en super tur. Som noget nyt boede vi i Braunlage, på en mindre pension. Byen Braunlage har lidt mere at byde på og er et godt udgangspunkt for turene rundt i Harzen. Alt i alt en fin tur.


I årets Fjordløb stillede ACM med 50 deltagere. Medlemmer og familie var samlet og vejret var perfekt til cykelløb. Et rigtig godt klubarrangement. En stor tak til AB Catering for mad og en ligeså stor tak til hjælpere: Mikkel, Dolf og Kristian Als.


Af andre begivenheder kan nævnet, at 9 ACM ryttere deltog i Århus - København 2015. Et langt løb hvor vejret bestemt ikke var med rytterne. Regn og værst modvind/sidevind på ruten til København, omkring 380 km…


I 2015 startede vi arbejdet med etablering af en MTB Bane i Assentoft. Vi er måske så meget sagt, da det er Jesper Vang der har taget det helt store slæb med etableringen. I bestyrelsen har vi dog hele tiden været med på sidelinjen og bakket Jesper op i hans store arbejde. Banen er sådan set en udbygning af det eksisterende spor. Der har været en diskussion med nogle af naboerne i området, som ikke ønsker MTB banen. Men ACM har en skriftlig aftale med Randers Kommune, som ejer arealet, og de bakker op om arbejdet med sporet. Fra klubben side er der fuld opbakning til banen, og vi vil hjælpe alt det vi kan. Bl.a. har vi startet en dialog med spejderne, om lån af p-plads - det er dog ikke faldet på plads endnu.


Igen i år havde vi klubmesterskab - endnu et godt arrangement. Og afslutningsfesten holdte vi Romalt Beboerhus, en god fest i godt selskab. Tak til festudvalget for en go fest.


Det er så min sidste beretning som formand. Jeg synes bestyrelsesarbejdet har været sjovt og givende. Jeg gik oprindelig ind i bestyrelsen fordi jeg synes vi har en rigtig god klub, hvor jeg altid har følt mig velkommen og derfor ville give mit bidrag til klubben.

Bestyrelsesarbejdet er ikke overvældende eller hårdt - højst en smule irriterende engang imellem. Man skal huske når man kommer her i klubben og nyder godt af kammeratskabet og de tiltag der er sat i søen, så står frivillig arbejdskraft bag. Derfor vil jeg opfordre alle til at bakke op om arrangementer og deltage i klubarbejdet. Klubarbejde over hele Danmark er udfordret af fitness-mentaliteten, hvor man betaler sit kontingent og så forventer service. Der er vi overhovedet ikke endnu i ACM, men det kræver at man bakker op, værdsætter og minder hinanden om, at det kræver en indsats - ikke en stor - men en indsats at holde en klub kørende.


Tak for ordet - godt cykelår til alle.


Niels, formand


Ad 3.

2.Gennemgang af regnskab. Klubben havde et overskud på Kr. 4.324,33. Regnskabet blev godkendt.

Kontingent for 2016 blev vedtaget til Kr. 250,-. Ved indbetaling bedes klubbens medlemmer skrive deres navn og fødselsdato (dd.mm.åå).

Sponsoraftaler for tøj løber til og med 2016. Ny bestyrelse arbejder på nye sponser aftaler og tøj for 2017.


Ad 4.

Harzen turen for 2016 blev fremlagt af Heidi Thegen. Tilmelding til Harzen skal være Heidi i hænde senest den 30.3.2016, da der skal gives endelig antal tilmeldinger til hotellet. Der vil blive afholdt infoaften omkring Harzen engang i april/maj. Klubben opfordrer nye som gamle medlemmer at melde sig til turen. Det er altid en super god oplevelse.


Ad 5. Behandling af indkomne forslag

Træningstider:

Træningstider blev fastlagt og er som følgende for hele året:

A ryttere: Hverdage Kl. 17.30. Lørdage og søndage Kl. 9.30

B+C ryttere:Hverdage Kl. 18.30. Lørdage og søndage Kl. 9.30

MTB træning besluttes senere og kommer på FB og hjemmeside.



Ad 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Frank Eriksen blev genvalgt til bestyrelsen.

Heidi Thegen blev valgt til bestyrelsen

Rune Bruhn Harding blev valgt til bestyrelsen.

Thomas Tanggard blev genvalgt som suppleant.

Allan Kirkegaard Jensen blev valgt til suppleant.

Revisor Bo Andreasen

Revisor suppleant Lars Windolf


Ad 7.

Ved efterfølgende bestyrelsesmøde, afholdt den 14.3.2016 blev bestyrelsen konstitueret og Frank Eriksen valgt som ny formand.


Ad 8.

Bo Andreassen blev genvalgt som revisor.

Lars Vindolf blev valgt som revisorsuppleant.


Ad 9. Eventuelt

Klubbens beholdning af tøj lægges på Facebook.

Mikkel Krogh vil gerne fortsat varetage klubbens hjemmeside.

Forslag til samlede MTB ture blev foreslået af Kristian Lauest.

Jesper Vang Nielsen sagde er der ikke er nyt fra kommunen omkring nyt MTB spor. Vi har tilladelse til at bruge sporet som det er i dag, men bliver først beskiltet når kommunen har afklaret med naboerne. 





Referent / Per Olsen